Det skal ikke være en hemmelighed at jeg har døjet med vægtproblemer i næsten hele min levetid. Det har selvfølgelig sat ar på både krop og sjæl. At være overvægtig har for mit vedkommende været den helt store grund til psykisk og fysisk mobning i folkeskolen (og bagtalen bag min ryg i gymnasiet, som jeg heldigvis, hvis jeg kan sige det sådan, først har fundet ud af da jeg var ved at være færdig med gymnasiet)
Så i gymnasiet har jeg ikke lidt voldsomt under det, lidt små drillerier men det er også det, for folk vokser altså med alderen og bliver mere ansvarsbevidste og det er da rart.
Nå men grunden til at jeg er blevet overvægtig med tiden er jo den her mobning, det fik mig til at trøstespise og det tog overhånd. Thats life, og det er stadig et problem den dag i dag. 15 år med overspisning det sætter sig i øvrigt som en vane hvis man skulle være i tvivl.
Nu hvor at jeg skulle studerer i Odense, så er jeg flyttet hjemmefra og hermed flyttet ind i min egen lejlighed sammen med min kæreste. Hov det har jeg da helt glemt at poste et indlæg om, det må I hellere få bagefter.
Så giver det flere og mindre fristelser, ja det lød lidt misvisende, men her er egentlig hvorfor.
Hjemme hos mine forældre har mit mor samme problem som mig, så der lå oftest altid sodavand og slik/chips - alting.
Nu hvor jeg er flyttet hjemmefra, og står for madbugettet så er det jo også med at vælge det ordentlige, og ikke lede sig i fristelse i butikkerne, og det kan gå hen og blive en svær ting.
Det er også sket at der er faldet noget i kurven som der ikke helt burde, men dette er dog i forbindelse med en hyggedag, film og sådan sammen med kæresten. Men så kører vi efter et princip, der hedder at han må vælge hvad han vil have, om det er chips, sodavand you name it, så gør det ikke mig noget, og så nupper jeg kun én ting, der kan være nødder eller meloner (da jeg er afhængig af vandmeloner, honningmeloner osv) hehe. :D Og det fungerer udemærket, og ved at jeg egentlig har noget jeg kan gå i krig med som ikke er så usundt igen (oftest pistacenødder hvis det bliver nødder) så går det udemærket for sig. Jeg føler ikke at jeg ikke må få lov til at få noget og min kæreste får egentlig det han gerne vil have. Så ingen bliver snydt.
Nå nu til det som indlægget egentlig skulle handle om, indtil videre har det mest været om det som har været.
Nu går vi mod det som det skal blive :D
Jeg har brug for et skub og et større et af slagsen - så nu vil min blog i højere grad omhandle min vej til et sundere og slankere liv.
Derfor har jeg allieret mig med Michelle Kaster der udover at være Zumbainstruktør (og nøøøøøj det kan anbefales, men hun bor i ´Århus) så er hun også min kusine og er igang med at lave sin debut som kostvejleder. Så her lægger jeg selvfølgelig kød til.
I kan se Michelle's blog og følge med i hendes udgave af hvad der sker med mig HER
Vi har lagt ud med at sige hvad jeg har af forbrug og hvad jeg skal indtage.
Jeg har et dagligt energiforbrug på 3300 kcal, den kostplan som jeg skal følge bliver lagt sådan at jeg skal indtage 2200 kcal. som maksimum hver dag.
Jeg er aktiv minimum 1 time om dagen, da jeg cykler til skole, hvor der er 8 km hver vej. Men ja der skal mere aktivitet over min dag
Vi ligger et træningsprogram der kommer til at ligge 4 dage om ugen, hvor Michelle bikser alt muligt sammen som giver over ordentlig sved på panden, men hvor jeg glæder mig.
Jeg starter i FitnessWorld her idag d. 22/11-12 hvor de har zumba på programmet - wee, jeg sys det er sjovt, så jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til at gå.
Vores første udgangspunkt er at jeg skal tabe ca. 1 kg om ugen, så ja der skal holdes stramt på hvad jeg spiser og hvor meget af det, og selvfølgelig skal jeg også have trænet alt det jeg skal. Men det glæder jeg mig til, for jeg er begyndt at se for meget fjernsyn!
Så på min dag skal der som minimum ligge (sådan cirka i hvert fald)
8 timers søvn (ja en god nats søvn er udemærket)
2 timers træning
1,5 times cykling (transport tid på cykel til og fra skole)
4 timers forberedelse på undervisning (hvoraf ja der skulle gerne være mere.
4 timers undervisning
Nå nu er der 4,5 timer tilbage i døgnet...
De kommer nok til at blive delt over projektarbejde og eventuelt arbejde.
Så nu kan det TV bare komme an.
Vi glæder os til at komme igang, det er der ingen tvivl om.
For det som er essentielt nu - det er at jeg vil det her - det er nu det skal ske.
Jeg venter lidt med at smide et før/efter billede ud.
For når jeg siger at jeg har et BMI på skalaen der siger svært overvægtig/fedme så er der ingen tvivl om at jeg ikke bare lige stiller op til foto, jeg skal nok lige få taget et - men, hvis vi nu gør sådan her - om en måned så lægger jeg de to billeder ud, det billede jeg får taget i den her uge, og så det billede jeg så får taget den 22/11-12.
Vægten siger pt. ca. 125 kg, hvoraf start vægten var på 130 kg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar