Her sker det

Ja, her sker det, kort sagt.

Her fortæller jeg om mit liv, stort og småt.

Om uddannelse, livsstil og alt det andet som sker i mit liv.

fredag den 1. februar 2013

Nedtur efter nedtur, og en enkelt optur.

Hej, det er ved at være længe siden jeg sidst har opdateret omkring mit liv. Snart 2 måneder. Det hele burde have skredet rigtig godt fremad, men det har det desværre langt fra gjort.

En masse personlige nedturer har gjort livet svært, ført til noget mere trøstespisning og overspisning, dvs. mere kalorieindtag end jeg har forbrændt i løbet af dagen.

Så faktisk har jeg taget en del kilo på igen. Det har påvirket mig en hel del, så udsigterne er lange.
Jeg var ved lægen her d. 30-31 januar for at tale om mit blodtryk som desværre også er steget hvor vægten er steget, så det er jo faktisk blevet værre.
Jeg fik taget nogle blodprøver for at se om der eventuelt også kunne være andet i vejen, fik dog ikke aftalt hvordan jeg får svarene på blodprøverne, men hvis der er noget galt så tror jeg skam nok at jeg skal få det at vide.

Det er helt klart kosten der er den helt store synder, fordi jeg syntes træningen går godt, jeg elsker det og føler også det bliver bedre og bedre.

Her igår var jeg til træning hos Sofie, hvor jeg kørte efter noget nyt, da jeg normalt har en 10 eller 12,5 kilos bobybar til at træne squats og biceps. Da er jeg normalt ikke "udmattet" efter de reps som vi tager, som altså alligevel er en del. Så derfor byggede jeg en på 15 kg, som er det næste efter 12,5.
Dette gør en forskel, både til dødløft, squats og biceps + bænkpres.
Bænkpres fik meget mere at kæmpe for så at sige, fordi normalt går det alt for hurtigt, fordi det er for let.

Jeg kan se alle dem som kun har måske 5-7 kg bodybar, hvor de er relativt tynde, men utrænede, idet at jeg har min overvægt så er min krop vant til at bærer mere, har jeg fået at vide af alle trænerne. Og det gør at jeg bare kan tage noget mere, og nu endnu mere, for rent faktisk at få noget udfordring.
Det skal man dog passe på med, da man pludselig kan bliver overtræt, derfor lytter jeg meget til min krops signaler, som fortæller mig, tager du tre mere med den her vægt så går du død, (med mindre der kun er 4 til vi er helt færdige med den øvelse, og derfor ikke skal lave flere af dem og går til en anden del af kroppen, så må den del vi lige har arbejdet med godt være træt.) og så går jeg ned og tager 10 kilo bodybar igen.
Lige her til at starte med forventer jeg at jeg vil svinge mellem at tage en tung versus en let.
Indtil jeg kan tage samtlige reps med den tungeste.

Men tilbage til det med lægen, vi aftalte at jeg skulle gå til en ugentlig vægtkontrol, og her til den første gang, 11.2.13, have skrevet alt ned hvad jeg har spist alle dagene op til. Hun har sagt hun dømmer mig ikke efter det der står... Det er ikke for hendes skyld at jeg gør det her, men for min egen. Så det handler om at det er mig der skal realisere hvad jeg spiser i løbet af en dag, en uge osv.

Det er nu det skal ske, så derfor har vi aftalt at jeg skal til at trappe ned på nogle ting, f.eks cola.
Maksimalt 2 glas om dagen, og kun light produkter hvis muligt.

Jeg har indgået en lille aftale med mig selv om, at hvis jeg føler mig sulten, så skal jeg enten tage et glas vand eller et æble, appelsin eller anden frugt. Fordi oftest er mit problem at jeg mangler noget at "gnave" i, og det får jeg jo ved at spise et stykke frugt. Vandet er godt, ja vand er altid godt, til at neddæmpe de hovedpiner jeg normalt får i løbet af en dag, pga. mit høje blodtryk.

Så kan jeg få 2,5 - 3 l. vand indebords om dagen så vil det måske nedsætte min appetit bare en lille smule i hvert fald.

Den første dag syntes jeg lidt altid er den letteste, det er der man har mest motivation syntes jeg i hvert fald, så dagen starter fint ud.
Havregryn til morgenmad, og det bliver altså 2 dl ellers bliver jeg altså ikke mæt, og det skal jeg om morgenen, (målte hvad jeg normalt putter i skålen, er begyndt at tage en mindre skål så jeg ikke spiser så meget, fordi jeg er lidt af den opfattelse at er skålen mega stor så spiser jeg bare meget mere)
Følte mig sulten, så det virkede faktisk at tage en appelsin og drikke lidt vand.
Har en 1 liters istea flaske med vand i, så kan jeg næsten også huske hvor meget jeg får drukket i løbet af dagene, det er i hvert fald nemmere end at tælle glas som jeg ikke ved hvor meget der kan være i.
(Den samme flaske jeg har med til træning som også altid bliver tømt)

2 stykker rugbrød med leverpostej og asier til middagsmad... Gik rundt og ville have alt muligt andet end rugbrød, men egentlig da jeg havde fået dem smurt, så gled de nemt ned, præcist 12:05, så passer godt med tiden idag.
1 enkelt glas cola til, som ikke blev fyldt helt op, og så ellers min dejlige flaske med vand, som jeg nipper til en gang i mellem.
Det er den første liter jeg stadig er igang med, og den er halv tom, så det er bare lige at få drukket det sidste og så få den fyldt den endnu en gang.
Vand er altså virkelig ikke dumt, hvis man bare får drukket det, har i hvert fald ikke følt mig nær så sulten som jeg plejer.

Så jeg skal have brudt de gamle vaner, som sidder nådesløst fast i mig. Det er en kamp, men jeg vil vinde.
Hvis jeg kunne stoppe med at bide negle og få så smukke negle som jeg har nu, så burde jeg i hvert fald kunne bryde vane nr. 2!

Nu til den absolut bedste ting.

Efter at have afsluttet alle mine eksamner her på 1. semester på SDU, så har jeg fået samlet 7 for semesteret
FANTASTISK!!!! <3<3<3 Det er helt vildt, så ja jeg er da vidst nok lige gået videre til 2. semester :) Jubiii

Så nu skal jeg have fat i min bankrådgiver, da jeg skal have købt nye bøger, og de er dyre.
Men samtidigt, så skal jeg have fat i træningstøj som jeg føler mig lidt bedre tilpas i, og en par sko jeg kan danse zumba i, så jeg kan få trænet noget mere. + 2 par pæne sko til når jeg skal nogle steder, som ikke er alt for høje så min kæreste sagtens kan stå ved siden af mig :)

Så desværre skal der ryge 4000,- fra min børneopsparing, jeg føler jeg har tænkt tingene ret godt igennem, skoene og tøjet er overvejelser der er mere end et halvt år igennem bearbejdelse. Bøgerne, ja det har jeg jo hele tiden vidst at jeg som minimum skulle lade 15000,- af børneopsparingen ryge på.

Så idag skal jeg have ringet til min bankrådgiver, da mine penge (kun børneopsparingen står på en konto der kun kan hæves af 2 gange om året, så de nemlig ikke bliver brugt på tant og fjas)er på en lukket konto, så jeg kan få sat pengene over på min konto så jeg kan få købt tingene.

Og lige have støvet af, da min kæreste har lovet at støvsuge, fordi jeg kom til skade ved træningen igår. Sprællemand udformede sig lige til en overbalance så min højre ankel sagde voldsomt knæk, så har siddet med støttebånd hele dagen, håber den snart er sig selv igen.


Så det er lidt min dag, tak fordi du har gidet og læse det hele igennem ;D

Jeg håber du får en fantastisk dag <3